Peppol kan forenkle sporing af CO2-emissioner i scope 3 - sådan gør du

Datakvalitet bliver afgørende for at opnå ESG-overholdelse og reducere CO2-fodaftryk, og ingen oplysninger er tættere på de faktiske forretningsbegivenheder end transaktionsdata. Her er grunden til, at erhvervsnetværket Peppol kan være en vigtig infrastruktur til overvågning og reduktion af emissioner.

Der er et meget tiltrængt - og voksende - fokus på CO2-emissionernes indvirkning på miljøet og behovet for at reducere dem. Derfor har EU indført nye regler, som kræver, at virksomhederne skal spore deres CO2-emissioner og rapportere dem nøjagtigt til myndighederne. De nye krav, herunder emissioner i de tre niveauer af anvendelsesområder, kan unægteligt være en udfordring. Heldigvis er der en infrastruktur på plads, som kan blive en vigtig del af løsningen.

Læs videre for at lære vigtigheden af datakvalitet i forbindelse med ESG-overholdelse, og hvordan du kan bruge Peppol-netværket til effektivt at indhente og dele oplysninger på produkt- og serviceniveau.

Nye EU-regler

Flere EU-forordninger kræver, at virksomheder rapporterer deres miljøpåvirkning, herunder CO2-udledning. Lovgivningen gælder nu for større virksomheder, men kan snart omfatte et mere omfattende omfang, både store og små organisationer.

Her er nogle af de mest bemærkelsesværdige EU-forordninger:

  1. Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD ) vil i 2025 erstatte 2014-direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD, se nedenfor) i EU. Gælder for alle store virksomheder, herunder virksomheder, der er noteret på regulerede markeder. Kombinerer eksisterende rapporteringsprotokoller, herunder GHG-protokollen for rapportering af drivhusgasser, som har været den internationale standard siden 2001. Forpligter til at identificere scope 1-, 2- og 3-emissioner.
  2. EU Emissions Trading System (EU ETS) - Et cap-and-trade-system, der begrænser mængden af CO2-udledning, som virksomheder må producere. Virksomheder, der er reguleret af EU ETS, skal købe kvoter for at dække deres udledninger og rapportere dem årligt.
  3. Non-Financial Reporting Directive (NFRD ) - Dette direktiv kræver, at store virksomheder offentliggør oplysninger om deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) politikker og deres indvirkning på samfundet og miljøet.
  4. Energieffektivitetsdirektivet (EED ) - Dette direktiv kræver, at store virksomheder gennemfører energisyn og rapporterer om deres energiforbrug og -besparelser.
  5. Affaldsrammedirektivet (WFD ) - Dette direktiv opstiller krav til håndtering af affald, herunder rapportering af affaldsstrømme og deres miljøpåvirkning.

Overordnet set har disse forordninger til formål at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i virksomhedernes miljørapportering og at tilskynde virksomhederne til at reducere deres miljøpåvirkning og opfylde den øgede efterspørgsel efter ESG-transparens.

Datakvalitet og CO2-sporing

Datakvalitet henviser til nøjagtigheden, fuldstændigheden og konsistensen af de data, der anvendes i forretningsprocesser. I forbindelse med sporing af CO2-emissioner er datakvalitet afgørende for nøjagtig måling og rapportering af emissioner, identifikation af områder med forbedringspotentiale og for at træffe informerede beslutninger om reduktion af CO2-fodaftryk.

Dårlig datakvalitet kan føre til ineffektiv procesautomatisering, manglende eller korrupte analyser og upræcise rapporter. Alt i alt kan det gøre det vanskeligt for virksomheder at overholde de nye EU-regler, hvilket kan resultere i bøder.

Betydningen af datakvalitet i forbindelse med sporing af CO2-emissioner understreges yderligere af, at der findes forskellige metoder til at måle emissioner.

Resultaternes nøjagtighed afhænger af kvaliteten af de anvendte data. F.eks. er den direkte måling af emissioner fra kilder som kraftværker eller fabrikker relativt ligetil (scope 1- og 2-emissioner), men indirekte emissioner fra leverandører, transport eller brug af produkter (scope 3) er mere udfordrende at måle præcist.

Det er her, at data af høj kvalitet og mulighederne for at behandle disse data problemfrit bliver afgørende for at give et pålideligt og omfattende overblik over emissionerne.

For at opnå datakvalitet skal virksomheder sikre, at de har den rette datamanagementpraksis på plads. Dette indebærer implementering af politikker for datastyring, sikring af datas nøjagtighed og konsistens samt effektive dataovervågnings- og valideringsprocesser.

Inputdataene skal i enhver proces være strukturerede og digitale for at være fuldt maskinlæsbare, hvilket lægger pres på f.eks. leverandører for at få dem til at anvende e-fakturaer og andre elektroniske forretningsdokumenter i den kommercielle udveksling.

Almindelige fejl i datakvaliteten

Inden vi lancerede vores platform, har Qvalia analyseret regnskabsdata for de største virksomheder i Norden i over ti år. I løbet af denne tid har vi observeret mange almindelige fejl i datahåndteringen, der opstår gennem processerne - resultater, der har været grundlaget for vores platform for forretningstransaktioner.

Hvis du vil vide mere om vores resultater, kan du læse vores forskningsrapport Lost in transaction: De skjulte omkostninger ved fakturafejl.

Kort sagt skal virksomhederne tage fat på almindelige fejl i datastyringen for at opnå en højere datakvalitet. I transaktionsstyringsprocessen omfatter disse fejl bl.a. følgende:

  1. Ufuldstændige data - Manglende data kan påvirke nøjagtigheden af rapporteringen af CO2-emissioner betydeligt. Virksomhederne skal sikre, at alle relevante data, herunder leverandørdata, registreres.
  2. Unøjagtige data - Forkerte data kan føre til unøjagtige rapporter, hvilket gør det svært at overholde EU-reglerne. Virksomheder har brug for effektiv dataovervågning og valideringsprocesser for at identificere og korrigere unøjagtige data.
  3. Mangel på standardisering - Ikke-standardiserede data kan føre til forvirring og uoverensstemmelser i rapporteringen. Virksomheder er nødt til at etablere data governance-politikker, der fremmer standardisering i datahåndteringsprocesser.
  4. Datasiloer - Silodata kan gøre det vanskeligt at analysere data holistisk og identificere områder, der kan forbedres. Virksomheder er nødt til at have passende dataintegrationsprocesser for at nedbryde datasiloer og opnå et omfattende overblik over deres emissioner.

Virksomhederne skal investere i datastyringspraksis og analyseværktøjer for at opnå data af høj kvalitet og sikre overholdelse af de nye regler. På den måde kan de bidrage til at reducere CO2-emissionerne og hjælpe med at beskytte miljøet for fremtidige generationer.

Dataanalyse, klassifikation og masterdata er alle gode steder at starte.

Dataanalyser

Dataanalyseværktøjer kan hjælpe med at analysere og fortolke data for at identificere områder med forbedringspotentiale og måle effektiviteten af deres kulstofreduktionsindsats samt danne grundlag for rapportering.

Klassifikation

Klassificering af produkter og tjenester, f.eks. ved hjælp af UNSPSC-taksonomien, bidrager til at identificere kategorier af produkter og tjenester for bedre at forstå de ressourcer, der anvendes på tværs af organisationen. Klassificering, der f.eks. anvendes ved udgiftsanalyser, kan være meget tidskrævende, men der findes nu automatiserede løsninger på markedet.

Masterdata

Masterdata styring af leverandør- og kunderegistre kan bidrage bredt til at overholde ESG-krav, for eksempel til at undgå specifikke brancher og sortlistede virksomheder. Ved automatisk at opdatere oplysninger i henhold til officielle virksomhedsregistre og overvåge kritiske forretningshændelser kan virksomheder opnå meget større kontrol over forsyningskæden og livscyklusvurderingen.

Brug af Peppol til udveksling af CO2-data

Datakvalitet afhænger i høj grad af korrekt dataindlæsning. Sporing og rapportering af emissioner adskiller sig ikke fra mere almindelige typer af forretningsdata, f.eks. salgs- og købsdata, såsom beløb, moms, forsendelse osv. Du har brug for korrekte tal, der er struktureret, så oplysningerne kan behandles i dit ERP.

Med hensyn til rapportering af CO2-emissioner og overholdelse af den bredere del af scope 3 livscyklusvurdering er der naturligvis ingen bedre informationskilder end leverandørerne selv til at levere oplysninger om produkter eller tjenester.

Den mest effektive måde at opnå en høj datakvalitet i CO2-emissionsrapporteringen er ved at bruge transaktionsdata og dele CO2-fodaftryk på linjepostniveau på alle kundefakturaer. Virksomhederne kan lægge pres på leverandørerne for at få dem til at udveksle disse oplysninger, som vil blive indberettet i næsten realtid.

Den gode nyhed er, at infrastrukturen allerede er på plads. Peppol, det internationale forretningsnetværk for elektroniske forretningsdokumenter, er ideelt til at udveksle disse oplysninger problemfrit sammen med transaktionsdokumentet, f.eks. fakturaer.

Indtil videre er der dog ikke noget felt for emissionsdata i Peppol BIS, som f.eks. kan findes i UBL, men dette forventes at ændre sig. I mellemtiden kan du bruge datafeltet cac:AdditionalItemproperty til at medtage emissionsdata i Peppol.

Fremadrettet er der en stærk tendens til øgede indberetningsforpligtelser og krav om nøjagtighed og kvalitet af data. CTC - momsindberetning i realtid til skattemyndighederne - er en teknologi, som man bør holde øje med for at få et muligt fingerpeg om, hvad der er på vej. Denne teknologi bliver gradvist mere og mere udbredt, og teknologien og lovgivningen er allerede på plads i nogle lande. Det skal ikke blive overrasket, hvis vi ser lignende EU-dækkende krav til miljørapportering på vej.

Ved at tage fat på de almindelige fejl i datahåndteringen - og ved at bruge transaktionsdata til at dele CO2-fodaftryk på postniveau på fakturaer via Peppol - kan virksomheder opnå høj datakvalitet i deres CO2-emissionsrapportering ved at dele oplysningerne og hjælpe alle med at tage et stort skridt i retning af at overholde de nye EU-regler, reducere CO2-fodaftryk og bidrage til en bæredygtig fremtid.

Få mere at vide ved at downloade vores guide til Peppol.