
Peppol vinder utvivlsomt indpas i verdenen af forretningsmeddelelser. Virksomheder og regeringer migrerer i stigende grad forretningsmeddelelser - fakturaer, e-ordrer og andre transaktionsstrømme - fra ældre teknologier til denne nye, åbne standard.
Mange artikler giver et overblik over det grundlæggende i Peppol, så vi vil ikke diskutere det her. Hvis du vil have en oversigt over baggrunden, kan du læse dette indlæg om Peppols historie. I stedet vil jeg gå i dybden med dets funktioner, tekniske muligheder og infrastruktur set fra en udviklers synspunkt og forklare, hvorfor det er blevet et nyt paradigme inden for B2B.
B2B i transaktionsteknologi forklaret
Historien om B2B
Business-to-business (B2B) i en IT-sammenhæng henviser til elektronisk udveksling af forretningsmeddelelser mellem virksomheder. Elektronisk B2B-kommunikation har eksisteret i lang tid og var en af de drivende faktorer i udviklingen af et stabilt og sikkert globalt netværk - det, vi i dag kender som internettet.
Business-to-business (B2B) i en IT-sammenhæng henviser til elektronisk udveksling af forretningsmeddelelser mellem virksomheder. Elektronisk B2B-kommunikation har eksisteret i lang tid og var en af de drivende faktorer i udviklingen af et stabilt og sikkert globalt netværk - det, vi i dag kender som internettet.
Årsagen er enkel. Virksomhederne indså, at de med indførelsen af computere var nødt til at dele data for at udnytte deres fulde potentiale. Ud fra dette behov opstod B2B.
Da B2B startede i slutningen af 70'erne, var der ingen netværk mellem virksomheder, og data (lagring) var ufatteligt dyrt, så alle gjorde deres bedste for at minimere datamodellerne.
Fra disse tidlige dage opstod der to førende formater: ANSI X12 (1979) i USA og EDIFACT (1984) i Europa. Begge havde til formål at være en standard, som virksomheder kunne bruge til at gemme data så komprimeret som muligt.
Årtier senere er disse formater stadig meget udbredte i hele verden. X12 er ualmindeligt uden for USA, men EDIFACT er meget udbredt.
EDIFACT er også grundlaget for UBL, Peppol XML's byggesten.
B2B-anvendelse fra P2P til VAN
B2B bruges af stort set alle virksomheder i dag, da alle har brug for at kommunikere digitalt for at gøre forretninger.
Da B2B spredte sig, især fra midten af 90'erne, da internettet boomede, begyndte mange virksomheder at etablere "punkt-til-punkt"-forbindelser (P2P) med deres forretningspartnere, da der ikke var andre alternativer til at dele deres B2B-data.
Lidt senere blev de første Value-Added-Network (VAN) -tjenester udviklet for at afhjælpe vokseværk med P2P-forbindelser. Virksomheder kunne oprette forbindelse til en tjenesteudbyder på VAN , som igen oprettede forbindelse til alle de andre samarbejdspartnere og dermed dannede et B2B-operatørnetværk. Disse tjenesteudbydere er almindeligvis kendt som operatører (OP).
Flere og flere OP'er blev grundlagt - nogle lokale, til en bestemt region eller et bestemt land, og andre med global rækkevidde. Antallet af B2B-forbindelser voksede hurtigt, samtidig med at flere og flere systemer blev introduceret på markedet.
Resultatet var en eksplosion af meddelelsestyper og -formater, da de understøttende systemer manglede fælles standarder.
Udbydere af B2B-tjenester indså snart, at de havde brug for transformationer (konvertering af dataformater mellem kundernes systemer og deres forretningspartnere), hvilket førte til udvikling af flere løsninger, transformationssoftware til virksomheder og transformationstjenester fra VAN udbydere.
Som du nok kan forestille dig, skabte det en masse B2B-trafik. Men for VAN -operatører var denne opsætning meget rentabel; de kunne opkræve betaling fra både den afsendende og den modtagende part, og oven i købet kunne de opkræve ekstra betaling for omdannelser!
B2B-kollaps
Ja, "kollaps" er måske en drastisk måde at sige det på. Men da antallet af formater voksede uden central koordinering, internettet spredte sig hurtigt, og priserne på datalagring og -overførsel faldt konstant, var bristepunktet nært forestående.
Operatørerne på VAN var dog glade. Enhver deltager i et operatørnetværk var klemt fast og havde intet andet alternativ end at fortsætte med at betale VAN -udbydernes regninger for at fortsætte deres forretning.
Da omkostningerne blev smerteligt høje, begyndte virksomhederne at søge at få B2B-funktionaliteten hjem; integrationsplatformen stak hovedet frem i lyset for første gang.
Integrationsplatforme blev udviklet til at erstatte mange VAN udbyderes funktionalitet til håndtering af transport, transformation og routing. De, der har været i branchen i et par år, husker dette som SOA-alderen (og vi befinder os nu omkring 2004-2008). Siden da er SOA vokset, eller på en måde forvandlet, til mikrotjeneste-standarden. Alt i alt et fantastisk resultat.
Men virksomhederne blev ofte opkrævet betydelige licensgebyrer af udbydere af integrationssoftware i stedet for at betale udbyderen VAN . Desuden gjorde integrationssoftwarens fleksibilitet kompleksiteten endnu værre, da virksomhederne nu kunne tilpasse sig stort set hvad som helst og behandle det i deres systemer, dog til en høj fast pris samt omkostninger til konsulenter, manuel håndtering og opbygning af integrationer. Dette rod er noget, vi stadig lider under - integrationsspaghettien. Antallet af formater, kommunikationsprotokoller og P2P-forbindelser er overvældende.
Oprindelsen af Peppol
Løsningen på denne ineffektive, men uheldigt voksende situation kom uventet. Da lande, regioner og systemer havde deres egne formater og protokoller, identificerede EU problemet som en hindring for et effektivt indre marked. EU begyndte at udvikle Peppol for at få et samarbejdsnetværk med en præcis og kontrolleret standard.
Det blev gjort uafhængigt af B2B-sammenbruddet, men EU havde brug for en form for fælles og effektiv kommunikationsstandard, da der ikke fandtes nogen på markedet.
Det var ikke alle, der var glade for det. Udbyderne på VAN indså, at enkelheden i en fælles standard ville reducere mængden af opkrævede gebyrer radikalt og dermed fjerne en betydelig indtægtsstrøm.
Til sidst indså de fleste VAN -udbydere med solid hjælp fra europæiske politikere og den fortsatte vedtagelse af Peppol blandt regeringer og virksomheder, at det var mere omkostningseffektivt i det lange løb at opretholde én standard. Det var ikke længere nok at holde styr på B2B-rodet og integrationsspaghettien. Opbakningen fra VAN operatører hjalp Peppol på vej.
En anden part, der ikke var overvældet af glæde, var de virksomheder, der havde investeret massivt i en integrationsplatform, der håndterede al B2B-kommunikation in-house. Peppol kræver, at man bruger et Peppol-adgangspunkt (AP), også kaldet en Peppol-tjenesteudbyder, som den eneste måde at udveksle beskeder på via Peppol. Denne ene grænseflade til netværket gør eksisterende P2P-forbindelser og evnen til at håndtere mange overførselsprotokoller overflødig.
Brugerne af integrationsplatforme er nået til samme konklusion som operatørerne på VAN . I det mindste er de begyndt at indse det - at bruge EN standard hjælper med at rydde op i en stor del af rodet. Samtidig tilføjer et stigende antal softwareudbydere, f.eks. ERP'er som SAP, native support til Peppol, hvilket eliminerer behovet for komplekse transformationer.
Peppols teknologiske forspring
Mange integrationsplatforme og VAN operatører har indset, at Peppol-modellen er meget fordelagtig.
AP garanterer levering af beskeder; protokollen og standarden er meget struktureret og valideret, og enhver besked, der modtages via netværket, er fuldt valideret og altid 100 % korrekt ud fra et syntaks- og valideringsregelperspektiv.
Disse kontroller og balancer, som Peppol-netværket tilbyder, kan reducere behovet for fejlhåndtering og sporing betydeligt og dermed spare penge i det lange løb. Personalet kan flyttes til andre opgaver, og softwarelicenser og systemer kan reduceres.
Da jeg startede inden for IT og B2B, var en af mine første opgaver at opgradere et flow fra EDIFACT D.93A til det dengang nyligt udgivne D.96A (dem, der kender til EDIFACT, ved måske, at D.96A blev udgivet i 1996), og min første tanke var: "Hvad i...? Hvem i alverden har fundet på dette format?".Så gik det op for mig, at det var FN, så jeg accepterede situationen.
Peppol har valgt UBL som den underliggende standard, der er baseret på EDIFACT. Det er et velbrugt og gennemprøvet fundament, som opfylder de fleste virksomheders behov.
UBL-meddelelserne sendes ved hjælp af AS4 (ebMS) som både signerede og krypterede data, hvilket sikrer meddelelsen og transporten og gør Peppol til en sikker og pålidelig kommunikationsmetode. Peppol styres som en åben standard med et udvalg og medlemmer, der fastlægger standarden og foretager ændringer og tilføjelser. Hvert tilsluttet land har en eller flere Peppol-autoriteter, der styrer medlemmerne i hvert land.
Se dette indlæg for at blive fortrolig med Peppol-terminologien.
Et overblik over fordelene
Peppol er et sæt standarder og en infrastruktur, der er designet til at forenkle elektroniske indkøbsprocesser i og uden for Europa. Det er blevet indført på grund af behovet for standardiserede og interoperable e-indkøbsløsninger for at øge effektiviteten, reducere omkostningerne og fremme international handel.
Nøglepunkter om Peppol-adoption:
- Standardisering: Peppol giver en standardiseret ramme for elektroniske dokumenter som f.eks. fakturaer, ordrer og forsendelsesmeddelelser. Det sikrer, at forskellige systemer kan kommunikere problemfrit, hvilket reducerer behovet for flere formater og grænseflader.
- Interoperabilitet: Ved at muliggøre interoperabilitet mellem forskellige e-indkøbssystemer giver Peppol virksomheder og offentlige myndigheder i forskellige lande mulighed for at handle elektronisk uden kompatibilitetsproblemer.
- Lovgivningsmæssig støtte: Den Europæiske Union har været en stærk fortaler for Peppol og har opfordret til at bruge det gennem direktiver og forordninger til at digitalisere offentlige indkøbsprocesser. Denne støtte har været afgørende for at fremme anvendelsen i EU's medlemslande.
- Global rækkevidde: Selvom Peppol stammer fra Europa, har fordelene ført til international udbredelse. Lande uden for Europa, som Australien, New Zealand og Singapore, har også implementeret Peppol-netværk for at lette handel på tværs af grænserne.
- Effektivitet og omkostningsbesparelser: Ved at indføre Peppol kan organisationer opnå betydelige omkostningsbesparelser gennem reduceret papirforbrug, lavere transaktionsomkostninger og hurtigere behandlingstider. Det forbedrer også den overordnede effektivitet i indkøbsprocesserne.
- Sikkerhed og tillid: Peppol sørger for sikker og pålidelig overførsel af dokumenter gennem akkrediterede tjenesteudbydere, hvilket øger tilliden blandt handelspartnere og reducerer risikoen for svindel.
- Skalerbarhed: Peppols fleksible arkitektur gør det muligt at skalere den, så den passer til organisationer i alle størrelser, fra små virksomheder til store virksomheder og offentlige instanser.
Samlet set repræsenterer indførelsen af Peppol et betydeligt fremskridt i digitaliseringen af indkøbsprocesser, hvilket fremmer større effektivitet, omkostningseffektivitet og global handelsintegration.
Og dens udfordringer?
Selv om det er en fordel at adoptere Peppol, kan der være flere forhindringer. Jeg er lidt grov her - det er vigtigt at se på Peppol med helt åbne øjne:
- Startomkostninger og investeringer: Implementering af Peppol kræver indledende investeringer i teknologi, uddannelse og muligvis ny infrastruktur. Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) kan finde disse omkostninger belastende.
- Ledelse af forandringer: Overgang til Peppol indebærer betydelige ændringer af eksisterende processer og systemer. Organisationer kan møde modstand fra medarbejdere, der er vant til traditionelle metoder, hvilket kræver omfattende strategier for forandringsledelse.
- Teknisk kompleksitet: De tekniske krav til integration med Peppol kan være komplekse og kræver ekspertise inden for IT og specifikke e-indkøbsstandarder. Organisationer, der mangler interne tekniske færdigheder, kan få problemer med implementeringen.
- Problemer med interoperabilitet: Mens Peppol sigter mod at standardisere processer, kan uoverensstemmelser i implementeringen på tværs af forskellige regioner eller sektorer føre til problemer med interoperabilitet, hvilket komplicerer problemfri integration.
- Overholdelse af lovgivning: Overholdelse af forskellige nationale regler og standarder kan være en udfordring. Organisationer skal sikre, at de opfylder alle lovkrav, hvilket kan være tidskrævende og dyrt.
- Bekymringer om datasikkerhed: Det er afgørende at sikre sikkerheden og fortroligheden af følsomme indkøbsdata. Organisationer skal investere i robuste sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte sig mod cybertrusler, hvilket kan være en ekstra forhindring.
- Begrænset bevidsthed og forståelse: Kendskabet til Peppol og dets fordele kan være begrænset, især blandt SMV'er og i regioner uden for Europa. Denne mangel på viden kan hindre indførelsen.
- Afhængighed af leverandør: At stole på eksterne serviceudbydere til Peppol-implementering kan skabe afhængighedsproblemer. Organisationer skal omhyggeligt vælge pålidelige leverandører og styre disse relationer effektivt.
- Økonomiske faktorer: Økonomisk ustabilitet eller budgetbegrænsninger kan forsinke investeringer i nye teknologier, herunder Peppol, da organisationer prioriterer andre presserende økonomiske bekymringer.
- Udviklende standarder: Da Peppol-standarderne fortsætter med at udvikle sig, skal organisationer holde sig opdaterede og potentielt tilpasse deres systemer løbende, hvilket kan være en ressourcekrævende proces.
Det kræver strategisk planlægning, tilstrækkelige ressourcer og et stærkt engagement fra interessenterne at tage disse hindringer op og udnytte fordelene ved Peppol.
Hvad bliver det næste?
Peppol er i vækst. Der er nogle begyndervanskeligheder, når nye lande vil være med, og fællesskabet gør sit bedste for at kombinere ressourcer, så de passer til alles behov.
Standarden har delt sig i Peppol BIS, som primært bruges i Europa, og Peppol PINT, som bruges internationalt. Det er nok klogt, da momsregler og -krav ikke kan opfyldes i et enkelt format, men mappingen (transformationen) mellem de to er klart beskrevet.
Når vi ser tilbage på den spaghetti, vi led under for mange år siden, er det bevist, at Peppol kan løse kompleksiteten, hjælpe med at sænke omkostningerne, reducere fejl og levere data af højere kvalitet. Selv om der er reelle udfordringer, som kan være svære at overvinde for nogle, er det tydeligt, at Peppol vil fortsætte med at vokse. I de kommende år vil vi se øget støtte fra systemer og tjenester, f.eks. ERP'er, der tilføjer støtte til Peppols XML-formater, flere amter, der tilslutter sig, og en fortsat stigning i antallet af transaktioner og brugere.