Hvad er moms? En kort vejledning om forbrugsafgift

Merværdiafgift kan være vanskelig, især i international handel. Hvordan adskiller den sig fra andre skatter? Her er de grundlæggende oplysninger.

Skatter, der er baseret på forbrug og rettet mod slutforbrugerne, kaldes almindeligvis moms, dvs. merværdiafgift. Denne specifikke afgift lægges generelt oven i prisen på bestemte varer eller tjenesteydelser og er fradragsberettiget for virksomheder og de fleste organisationer. I nogle lande går den under navnet GST (Goods and Services Tax).

Moms adskiller sig fra salgsafgifter, da den pålægges i alle led i produktions- og distributionskæden. Salgsafgifter pålægges derimod kun forbrugeren. Dette er en væsentlig forskel, da virksomhederne fungerer som skatteopkrævere for staten.

Kort historie

På trods af den udbredte anvendelse har den ikke eksisteret så længe. I begyndelsen af det 20. århundrede var der to personer, der uafhængigt af hinanden foreslog det grundlæggende koncept. En amerikansk skatteekspert og økonomisk rådgiver ved navn Thomas S. Adams foreslog den som en mere raffineret udgave af selskabsskatten. Wilhelm von Siemens, en tysk forretningsmand, foreslog samtidig, at en forbrugsskat rettet mod den endelige forbruger kunne være en lettere administrerbar form for bruttoomsætningsskat og salgsafgifter.

Tyskland og Frankrig var de første lande, der indførte moms kort efter Første Verdenskrig. Siden da er dens popularitet blandt nationale og lokale myndigheder steget hurtigt. OECD oplyser, at hele 166 af verdens 199 lande har indført momsen i en eller anden form, med den bemærkelsesværdige undtagelse af USA.

Moms er vanskelig

Selv om momsen er en effektiv skat for regeringerne, er den ofte en stor kilde til hovedpine og kapitallækage for virksomheder og organisationer. Ikke mindst i den internationale handel. Det er der flere grunde til.

1. På trods af en stor harmoniseringsindsats fra EU er der store forskelle i de lokale regler. Forskellige skattesatser, datoer og rapporteringsrutiner bliver hurtigt overvældende. Især for små virksomheder uden ressourcerne i en kreditorafdeling.
2. Det stadigt skiftende landskab er en stor kilde til bekymring. Fra EU-domstolen og -kommissionen til nationale og lokale regler - det kræver en indsats at holde styr på nye regler.
3. På trods af alle tilgængelige kilder, fra beskatningsniveauer til præcedens, er der undertiden usikkerhed. Ikke mindst, når nye regler og bestemmelser gennemføres.